Kender du det, skvalderkål titter frem, ved enhver given mulighed og er stort set umuligt at komme af med?
Det gør jeg
Som så mange andre har jeg en have fyldt med skvalderkål, der skyder op over det hele.
Også i mit hindbær bed havde skvalderkålen overtaget og da min have er gift fri, nægter jeg at bruge ukrudts middel, selv om det ville have været nemmere end, at bruge flere timer på at hive alle (eller så mange som muligt) skvalderkål med rødder op af jorden. Du kan læse mere om mit hindbærbed projekt, når skvalderkål har overtaget hinbærbedet her.
Det er nemlig, en meget langsommelig og nærmest umulig opgave at bekæmpe skvalderkål i haven, hvis man skal rive alle rødder op af jorden med hånden, for bare en lille bid af en rod danner en ny plante. Så det kræver ekstrem omhyggelighed, tålmodighed og en systematisk tilgang at bekæmpe skvalderkål med denne metode.
Jeg kunne også forsøge mig med, at spise mig igennem skvalderkålen, men der er simpelthen for meget og vores kost ville kun bestå af skvalderkål.
Hvis nu de ikke generede, de planter jeg har i haven, måtte de sådan set gerne være der, men skvalderkålen kvæler simpelthen, mange af de planter, der vokser omkring dem.
Så da jeg modtog en e-mail fra GIFTFRI HAVE, om bla. bekæmpelse af skvalderkål, så kan du tro at jeg kom op af stolen.
For efter at have fylde 20+ sække med skvalderkål rødder, for at kunne konstatere, at jeg ikke har været grundig nok og at de stadig ynder at skyde op, selv om at de ellers er blevet fortalt, at de skal holde sig væk. Så må jeg nok indrømme at jeg er godt og grundig træt af det møg.
Nå tilbage til den e-mail jeg modtog, om bekæmpelse af skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter osv.
Det der virkelig fangede mig, er at det er en giftfri metode, det er gratis, super nemt og så skulle det kun dræbe det, du bestemmer det skal dræbe.
Ideen er at man bekæmper skvalderkål med skvalderkål, mælkebøtter med mælkebøtter, brændenælder med brændenælder og så videre.
Måden man gør det på er ved at lave et ajleudtræk af den plante, man vil bekæmpe og så vande den med det.
Ja nu tænker du huhej, så laver jeg da ”lige” et ajleudtræk.
Bare rolig, det er nemt og jeg skal nok komme tilbage til, hvordan du laver det, men først vil jeg give dig tanken bag og hvorfor det skulle virke.
Tanken bag ajleudtræk er, at planterne ikke bryder sig om deres egen død, som ajlerne jo er lavet af.
Derfor virker ajle af skvalderkål mod skvalderkål, ajle af mælkebøtte mod mælkebøtter, ajle af brændenælde mod brændenælde, osv.
De kloge siger, at der i princippet ikke er nogen grænser, for hvad ajleudtræk kan bekæmpe, de har sågar med held dræbt piletræer med ajle lavet af piletræers blade.
Planterne sympati dør nærmest.
SÅDAN LAVER DU AJLEUDTRÆK TIL BEKÆMPELSE AF SKVALDERKÅL OG UKRUDT
Uanset om du vil bekæmpe skvalderkål, brændenælde, mælkebøtte, paderokke eller hvad en du vil af med, så fremgangsmåden den samme.
Du skal bruge:
En spand (eller flere, hvis du er meget ivrig)
Vand (nok til at flyde spanden op)
Blade fra den plante du vil bekæmpe, i mit tilfælde skvalderkål (nok til at fylde spanden op)
Pluk en spandfuld af det ukrudt, du vil af med.
Derefter fylder du spanden med vand, dækker den til, og lader det trække i to til tre uger (det skal danne en hinde af råd i overfladen af vandet)
Det lugter ikke godt, så stil det et sted, hvor du ikke bliver generet af stanken
Efter 2 til tre uger
Blander du en del ajle med tre dele vand og vander 3-4 aftner i træk.
Det skulle kun skade den plante som du har lavet ajleudtrækket fra, så man skulle kunne vande i nærheden af andre planter.
Jeg syntes bestemt at det er et forsøg værd og at du også skulle vide, hvordan du muligvis kan slippe af med alt det uønskede ukrudt i haven.
Vil du vide, hvordan det gik? Så læs med her
43 Comments
Svadabryg
22. maj 2016 at 22:10Du må lige lave en opdatering, når du ser en effekt. Jeg har en spand med brændenælde-ajle, mælkebøtte-ajle og en med japansk pileurt-ajle, som alle nu er gået i forrådnelse. Er især spændt på sidstnævnte, som praktisk talt er uudryddelig! Glæder mig til at tage dem i brug, selvom jeg er lidt skeptisk over for effekten. Og skal ajlen hældes på bladene eller i jorden til rødderne?
Christine Carstens
24. maj 2016 at 15:58Jeg lover at lave en opdatering, så snart min ajlebryg er klar til (forhåbentligt), at udrydde det meste af skvalderkålen i haven (lidt optimist er man vel altid)
Det skal hældes på rødderne og gerne om aftenen i en tør periode, så planterne optager så meget ajle som muligt.
Vi krydser fingre for at ajlerne virker 😀
Ebba Sofia Kruse
22. juni 2016 at 11:11Hvordan gik det? Var effekten god? 🙂
Christine
22. juni 2016 at 11:57Hej Ebba
Jeg har skrevet en indlæg omkring virkningen af at vande med ajle.
Som du kan læse her
helle nielsen
24. maj 2016 at 19:59hej, kan det også bruges på en græsplæne, uden at slå græsset ihjel?
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:20Hej Helle
Det skulle man kunne ja 😀
Hanne
24. maj 2016 at 22:47Alje er altså betegnelsen for husdyrenes urin, og er et godt til at gøde med.
Det du fortager er en formatering/ gæringsproces.
Sabine
25. maj 2016 at 6:30Hvad med bambus?
andreas
26. maj 2016 at 12:50Hej Sabine måske du mente fermentering…
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:25Hej Sabine
Giftfrizone har haft held med at udrydde piletræer med ajle lavet med piletræets blade.
Erik Søndergaard
27. maj 2016 at 10:05det hedder en fermentering – formattering er noget du gør på en PC eller et medie
Jette Gunvald
25. maj 2016 at 8:42Jeg venter spændt på resultat.
Dorte Roelsgaard
25. maj 2016 at 8:591/3-del ag min have er fyldt med skvalderkål, så venter også med spænding 🙂
Aase de Molade
25. maj 2016 at 9:53Lyder sørme spændende, værd at afprøve.
Når vi nu er ved at afprøve disse ting, hvordan får man bugt med tissemyrer..?
Daniel
25. maj 2016 at 16:25Det må være samme metode: Fyld en spand med tissemyrer, hæld vand over og lad det stå nogle uger 😉
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:31Hehe ja det ville være dejligt, hvis man kunne det 😉
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:27Hej Aase
Ja, jeg syntes også helt bestem at det var et forsøg værd 😉
Det vil jeg også gerne vide 😉 jeg forsøgte mig sidste år med en blanding af kartoffelmel og formelis, men syntes ikke at kunne se den store forskel, desværre.
Anita
30. maj 2016 at 21:16Jeg har hold myrerne væk inden døre ved at drysse natron ved deres indgange.. dagen efter så vi ikke en myrer og de har nu været væk i 3 uger… 🙂 udendørs har jeg købt ind til at komme bagepulver og eddike i tuerne… det skulle også virke siges det..
Christine
31. maj 2016 at 13:20Tusinde tak Anita, det vil jeg forsøge mig med 🙂
Mona S. Larsen
25. maj 2016 at 11:23Jeg er spændt på om det virker. For normalt laver man gødning på den måde. Især af brændenælder. Det lugter fælt, men det gøder fint. Jeg har brugt det som gødning, men ikke på “ukrudtet”, så det skal da prøves på skvalderkålen.
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:29Jeg har normalt også brugt det som gødning, bare i mindre doser. Det skulle være den større koncentration og den hyppige vanding der gør det til ukrudts dræber og ikke gødning 😉
Hanne Ø
25. maj 2016 at 12:35Humoristisk og friskt skrevet.
Jeg skal helt sikkert prøve, og hvis det virker, smiler jeg til dig 🙂
Nana
25. maj 2016 at 13:09Wow hvor interessant!! Tak 🙂
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:29Velbekomme Nana 😉
Louise
25. maj 2016 at 15:09Mener du ‘alje’ og ikke ‘ajle’?
Louise
25. maj 2016 at 15:16Nej, undskyld, der er da også noget der hedder Ajle! 🙂
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:30😉 det er helt okay, det skar også lidt i mine øjne til at starte med.
Gregory Brown
25. maj 2016 at 20:27Det skal prøves… gik i dag d.25/5 i gang med at lave et ajleudtræk af skvadderkål. 4 spande. Glæder mig! Havde ellers tænkt mig at bruge Roundup, men din idé får en chance.
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:32Uha jeg hepper på ajlen 😉
Georg
25. maj 2016 at 22:02Fik tippet til siden her af en god kollega. Det lyder virkelig spændende og bestemt værd at afprøve 🙂 Jeg skal også igang nu.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad der rent faktisk sker, når planterne overhældes med gæret saftudtræk fra egen art. Nogen bud ?
Korrigér mig venligst, men ajle, er vel betegnelsen for husdyrs urin til gødning….?
Et sted står der alge, mon ikke det blot er en tastefejl :-)?
Som også en anden læser skrev, er det vel fermentering – altså gæring – man igangsætter,
Det kendes bl.a. fra husholdningen. Det kan man læse om – feks. hos aarstiderne.com. Her omtales fermentering af kål, som man skal snitte og ælte (med bare hænder), for at få masser af saft ud, som kålen så dækkes af og derefter forsegles i en beholder.
….. Det kan man jo prøve med brændenælder 😉
Tak for det fine tip til en måske mere giftfri verden…. vi får se.
Christine Carstens
26. maj 2016 at 23:34De skulle meget gerne visne. Men er ikke sikker på præcis, hvad der sker.
Ulla Christiansen
26. maj 2016 at 10:48Super ide. Lad nu vær med at gå op i hvordan det staves, det er noget med dialekter og tryk det bliver udtalt, som når min mand udtaler en motorcykel som en motor cykel med tryk på motor, eller æg som æei eller kort æg. Han er fra Vestfyn og jeg fra Nordjylland. Det er da kun hyggeligt at vi har lidt forskel på tingene her i Danmark ????
Henriette
26. maj 2016 at 17:36Tror jeg vil prøve med Senegræs ….som pibler frem i hækken
Else Juncher Pedersen
26. maj 2016 at 21:36Det må jeg prøve, har været i haven og prøvet at få så meget op som muligt, men det er altså frustrerende, så jeg må igang med skvalderkål ejle i morgen. Tak for rådet. ?
Else Juncher Pedersen
26. maj 2016 at 21:38Tak for rådet, må se at komme i gang. ?
Anne Marie
26. maj 2016 at 22:18Værd at prøve på de store seje mark tidsler.
Rikke
27. maj 2016 at 3:34Hvor får jeg fat i ajle? Måske et dumt spøgsmål?
Christine
27. maj 2016 at 9:52Hej Rikke
Der findes ikke dumme spørgsmål.
Du kan nemt selv lave det 😉 i indlægget er der en lille guide til hvordan du gør.
Judith
1. juni 2016 at 8:12Har det hjulpet?
Christine
7. juni 2016 at 10:55Min ajlebryg er først lige blevet færdig, så nu går jeg i gang med vanding 😉 jeg skal nok holde jer opdateret 😀
Christine
11. juni 2016 at 14:13Så er der en opdatering på, hvordan det er gået med, at udrydde skvalderkål med ajle.
Michael
7. maj 2017 at 22:14Hej Christine, hvor finder jeg den omtalte opdatering vedrørende skvalderkålsajlen?
Christine
9. maj 2017 at 20:18Hej Michael
Du kan læse her, hvordan det gik udryddelse-af-skvalderkaal-2-0