Dahlia eller georgine samme skønhed med flere navne, hvad end du kalder dem, så er de vidunderlige at dyrke i haven og med nogle små tips, kan du kan du nyde oceaner af blomster fra juli helt frem til den første frost.
At lykkes med Dahlia
Mange undgår at plante Dahlia i haven, da de ikke ønsker besværet med at skulle grave knoldene op om vinteren og opbevare dem helt rigtigt (det behøver du heller ikke). De har de et ry for at være besværlige, hvilket mange er, hvis man ikke værdsætter dem. Jeg har nu aldrig fundet dahlia besværlige, tværtimod, med den rette plejer, giver og giver de. Her er mine 4 tricks til at lykkes med dahlia
1.Flere muligheder – Knolde eller frø?

Sådan ser mit dahlia bed ud efter en juli. Alle planterne er startet fra frø og har derfor en åben midte hvilket bier og sommerfugle nyder
At dyrke Dahlia fra knolde er ikke den eneste muligt, man kan også så dem fra frø. På nettet kan man billigt købe frø til de forskellige sorter og på den måde fylde haven med dahlia, uden at sprænge penge pungen og uden bekymringen om, at de skal graves op og opbevares. Du kan læse her, hvordan du dyrker dahlia fra frø.
2. Forlæng sæsonen – Knop eller afblomstret knop?
Dahlia er nogle flittige og givende planter, hvis man sørger for, at de har de rigtige betingelser og en smule pleje.
- Klip døde blomster hoveder af Jo oftere du klipper afblomstrede knopper af, jo flere nye blomster danner planten.
Sådan kender du forskel på en blomsterknop og en afblomstret knop De nye blomsterknopper er altid runde
Afblomstrede knopper bliver spidse og kegle-formede
3.Sørg for en god madpakke – Uden vand og mad dur helten ikke!
Sørg for at give planten en masse næring, så betaler de tilbage med flere blomster. Grav hellere for meget organisk gødning ned end for lidt. Det afgiver, den næring planterne skal bruge for at blomstre på livet løs, og så fungerer organisk gødning som en svamp, der holder på fugten, så du ikke skal vande lige så meget.
Jeg plejer også at ligge et lag jorddække på løbende indtil jorden er helt dækket af bladmasse. Det holder på vandet og formulder langsomt. Så bliver planterne gødet, og jordkvaliteten forbedret. Du kan læse mere om fordele med jorddækkes her.
4.Støt op – Så vi ikke knækker
Dahlia kan have mange, lange skud med mange tunge blomster og blade på. Dette gør, at de nemt knækker, hvis de står lidt udsat.
Enten kan du sørge for, at de står tæt på vennerne, så støtter de hinanden, og kun dem i kanten har brug for støtte.
Hvis ikke de er omringet af vennerne, kan det være en god idé at give dem en stabilt støtte (pind/stativ).
No Comments