5 grunde til at høste dine egne frø

høst dine egne frø

Blomster og grøntsagsfrø er for de fleste haveejere noget, man køber i foråret i små poser, man køber i plantecentre, supermarkeder og på nettet, i små poser, hvor der er beskrevet, hvordan, hvornår og hvor man dyrker dem.

Det ’’nemt og bekvemt’’. Men er findes en anden metode til at erhverve sig frø, desværre har mange af os mistet fornemmelsen, tiden eller lysten til at samle vores egne frø. Men det skal være slut nu.

Jeg skal ikke sidde her og være højhellig, for jeg ELSKER billige og anderledes frø, men glæden ved at høste sine egne frø, for senere at så dem og se dem blive til nye planter, giver en anden form for glæde og værdsættelse, som man ikke får fra butikskøbte frø

Det er ikke noget nyt i at høste sine egne frø. Vores forfædre høstede deres egne frø, de forædlede arter, så de passede til deres klima, jord og behov.

høst dine egne frø

Persille der er gået i blomst og har sat an til frø

5 grunde til at høste dine egne frø

  1.  Du sparer en hulens masse penge på frø
    så har du råd til at købe nye sorter og udvide din samling
  •  Du kan sikre dig frø fra de sorter, der fungerer i din have
    det er bare sjovere at så noget, der fungere

 

  • Dine høstede frø vil ofte spire bedre
    de er nemlig allerede vant til dit klima og du kan høste frøene præcis, når de er klar

 

  •  Du har flere frø og kan derfor så flere planter
    så kan du glæde andre med hjemmedyrkede og høstede frø

 

  •  Der er ikke noget mere livsbekræftende end at følge livscyklussen fra frø til frø
    Jeg syntes, det er den bedste følelse at så frø, man selv har høstet.

 

Værd at vide, når du skal høste dine egne frø

Det at høste egne frø blevet besværliggjort af, at flere og flere sorter er F1-sorter. F1 betyder, at to sorter er blevet krydset for at skabe nogle særlige egenskaber. Dette gør, at frøet ikke er frø-ægte og det er sjældent, at disse nye egenskaber er til stede i de frø, vi høster. Oftest vender de tilbage til deres oprindelige form, inden de blev krydset.

Så hvis du vil have det samme udbytte ud af de frø, du har høstet, så skal du gå efter planter, der ikke er en F1-sort. (Det fremgår ofte på den oprindelige frø pose, om det er en F1-sort, ellers kan du google sorts navnet)

Lignende Indlæg

No Comments

Leave a Reply