Hindbær er inddelt i to forskellige typer de sommerbærende og de efterårsbærende hindbær. Der er lidt forskel på, hvordan og hvornår de skal beskæres.
I min have har jeg kun efterårshindbær de er perfekte, fordi man slipper for orm, de fleste bær er enorme, udbyttet er stort og strækker sig over en lang periode. Fordi de fortsætter med at producere bær frem til den første frost, kan man nyde hindbær langt ud på efteråret.
Kend forskel på sommer- og efterårshindbær?
Efterårsbærende hindbær sætter frugt på de nye skud, som bliver sendt op omkring april-maj. Ofte bære de kun lidt eller inden frugt på sidste års skud. De bære frugt lige frem til at frosten tager livet af dem.
Sommerbærende hindbær derimod sætter frugt på sidste års skud og er allerede færdige med at producere bær i august.
Hvis du er tvivl om, hvilken type du har i din have, så lad være med at beskære dem, før du ved om de producere frugt frem til den første frost.
Sådan beskære du efterårs hindbær
Som du måske allerede kan fornemme er jeg stor fan af de sene hindbær både fordi de er nemmere at have med at gøre og fordi de giver et stort udbytte af lækre bær.
I begyndelsen af marts til midten af april er det tid til at beskære hindbær
Efterårshindbær skal klippes helt ned.
Eller man kan klippe et par af planterne delvist ned til omkring 25–30 cm. højde. De vil så give en lille høst midt på sommeren.
Jeg har 5 rækker med efterårshindbær, hvor jeg klipper 4 af rækkerne helt ned. Den sidste række klipper jeg halvdelen af skudende helt ned og resten ned til ca. 25-30cm. Så er der en lille høst af hindbær i juni-juli og et væld af hindbær fra august til den første frost.
No Comments