Hvilke grøntsager skal jeg vælge?

mange grøntsager på lidt plads - sådan bliver du næsten selvforsynende

Hvert år skal jeg beslutte, hvad jeg skal dyrke i min køkkenhave, måske har du gjort dig de samme overvejelser? Hvad skal med i år, hvem kan lide at vokse sammen, hvad spiser vi, hvad lykkes osv..

Nogle grøntsager giver sig selv, andre skal planlægges ud fra, hvor meget planter fylder og hvem de kan lide at bo sammen med. Det vigtigste for mig (eller måske næst vigtigste, efter ”fordi det er sjovt og anderledes”) er at dyrke det, som jeg er sikker på, at vi gider at spise.

Hvis du vil være 100% eller næsten 100% selvforsynende, kræver det imidlertid en del planlægning at få mængden af høstklare grønsager, bær og frugt til at passe til familiens behov. Personligt vil jeg 100% gerne være selvforsynende, men ved også at jeg ikke har 100% tid og mulighed for at være det på nuværende tidspunkt.

Når jeg planlægger min køkkenhave og hvilke grøntsager jeg skal dyrke, husker jeg på at det skal være sjovt, det er ikke en seriøs sport jeg dyrker, nej nærmere en hygge sport der bare giver og giver.

Selv om at jeg ikke planlægger min køkkenhave efter en lige snor, så er det en stor hjælp at have gjort nogle overvejelser, inden jeg kaster mig ud i det.
Ambitions niveauet er TÅRN HØJT i planlægnings fasen og så banker virkeligheden på, når jeg står med rumpen i vejret og jord imellem fingrende.

Disse grøntsager skal jeg dyrke i år

Hvis du vil have det optimale ud af høsten, kan du med fordel så blomster imellem rækkerne og/eller plante/så grøntsager ved siden af hinanden, som vokser godt sammen. Du kan læse mere om gode og dårlige nabo planter her.

Dem der giver sig selv

Gulerødder – Jeg sår de første i marts/april og de sidste i juli, på den måde har vi lækre gulerødder til hele året.
Jeg dyrker altid mange forskellige farver, fordi det er sjovt. En ting jeg har lagde mærke til i år, var at de helt lilla, næsten sorte, gulerødder gik fri for angreb fra mus og andre kryb. 

Løg – Jeg sår altid selv alle mine løg fra frø og altid ALT FOR MANGE. Jeg sætter dem imellem gulerods rækkerne og høster nogle i løbet af sæsonen og de sidste i sensommeren, disse spiser vi af hele vinteren.
Der findes et hav af sorter og typer af løg. Hvis du ikke allerede har en favorit, så kan det anbefales at prøve sig frem. 

Radisser – Disse sår jeg kun i foråret og den tidlige sommer, ellers har jeg en tendes til at glemme dem og så løber de i stok. En lille tip er at blande radisse frø sammen med gulerods frø, så kan du hurtigt se hvor rækkerne er henne og radisserne er klar langt inden gulerødder skal bruge pladsen.
Sidste år forsøgte jeg mig med nogle smukke mørke og lyse lilla radisser, de var fine, men så er det sagt. 

Salat –  Når jeg har en hul i køkkenhaven, sætter jeg ALTID salat. Jeg ved ikke hvorfor men jeg ELSKER at købe salatfrø fordi der er så mange forskellige typer og de skal selvfølgelig alle sammen testes, så jeg har potter med ekstra salt over alt.
Jeg har dog en favorit, som jeg dyrker hvert år, nemlig Little Gem salat, MUMS!

Ærter – Hvad er en have uden hjemmedyrkede ærter? for mig er det ikke en have, så er det sagt! Jeg dyrker ærter i flere hold, så sæsonen vare så længe som muligt.
Der findes høje og lave ærter, søde, store og nemme sorter, du skal bare finde din favorit. Jeg har ikke en favorit (eller måske har jeg) jeg får altid byttet rundt på og glemt at sætte label på når jeg planter eller sår, så det er ikke til at vide hvem der er hvem. 

Kartofler – Det er virkelig lækkert med hjemmedyrkede kartofler og sjovt at prøve nogle sorter, som man ikke ser i supermarkedet. Dog vil jeg sige at de ”alm” ”kedelige” sorter som Ditta og Solist er dem der klare sig bedst.
I mange år har jeg dyrket lyserøde, lilla, plettede og sjove kartofler, nogle med stor succes og andre mhja…. Det jeg erfarede var at vi spiste flere af de alm. kartofler og særligt 3 sorter at smeltet vores hjerte, nemlig Ditta, Solist og Asparges, disse 3 er dem jeg holder mig til, da de er nemme, smager dejligt og giver et stort udbytte, måske lige med udtagelse af asparges, de smager bare vidunderligt.

Dem der måske giver sig selv

Bønner – Jeg har i mange år dyrket bønner, uden rigtigt at få dem spist, hvilket er helt tosset og spild af plads. I år knækkede jeg koden til vores manglende indtag af hjemmedyrkede bønner. Jeg er ikke pjattet med de klassiske haricot verd , som jeg nærmest udelukkede har dyrket. I år havde en angreb fra hjorte gjort at jeg pludselig måtte så et nyt hold bønner, da jeg var løbet tør for haricot verd frø, såede jeg borlotto bønner, som fik lov til at modne til store lækre bønner og mams, de er meget mere vores smag- selvfølgelig skal succesen gentagtes i år.

Forårsløg – Jeg sår forårløg allerede i februar til at plante ud i marts/april og igen i april til at plante ud i tomme rækker.

Rødbede – Jeg dyrker dem og spiser lidt af dem, men ender tit med at sylte og/eller give dem bort, da jeg ikke helt kan indfinde mig med den lidt kælder agtige smag. Jeg har prøvet at dyrke gule, hvide, stribede og alm, men alle er lidt for meget kælder til min smag.

Squash og græskar – De kommer lige under samme punkt. Begge fylder MEGET, nogle busker sig og andre slynger sig, hvis de har optimale betingelser, vil en plante typisk være nok og med den plads de optager, er en plante nok, med mindre du kan massere af plads.

Majs – Som med mange andre grøntsager har jeg dyrket alle de sjove og endt med at de ikke var spiselige, derfor holder jeg mig i år til en ”alm” sød majs.

Kål – Uha dette punkt kunne blive til mange punkter, for kål dækker over bla. broccoli, spidskål, palmekål, blomkål, rosenkål, kinakål, rucola osv. Ja det er en helt verden og lige som med salat, kan jeg købe mig fattig i kål frø og jeg må indrømme at jeg måske har de første 40 forskellige sorter.
Broccoli, rosenkål, grønkål og plamekål i alle deres varriationer, får altid en plads i min køkkenhave.

Porre – En dejlig kartoffel-porre suppe er ikke at kæmme sig af eller grille porre. Jeg har de sidste par år glemt at så porre og når jeg kom i tanke om dem, var det enten for sent eller for tidligt.

Spinat – Spinat er en dejlig sag, som jeg sår i tomme bede i efteråret og vinteren, så kommer de op i foråret og er en dejlig tidlig spise. Hvis de bliver sået efter maj går de meget hurtigt i stok og man når ikke rigtigt at få glæde af dem. 

Hvidløg – Mums det er lækkert med hjemmedyrket hvidløg, det tager dog en del tid og plads. 

De særlige eller ikke så typiske eller har jeg mere plads grøntsager?

Melon – Melon kan dyrkes i drivhus og på friland, resultatet bliver bedre i drivhus. I år jeg har købt nogle sorter, som skulle give et fin udbytte på friland, da mit drivhus ikke har plads til flere tilføjelser.

Agurk – Lige som med melon kan man få sorter der klare sig bedre på friland end andre. Faktisk har jeg altid af stor susces med at dyrke agurker på friland.

Fennikel – Jeg er vildt med fennikel sammen med agurk og citron saft, men de har ikke første prioritet i køkkenhaven.

Morgenfrue

Imellem herlighederne i køkkenhaven sørger jeg altid for at der er plads til persille, tagetes, morgenfrue og andre urter. Jeg høster mange forskellige frø i man have og mange af dem kan du købe via min lille frø bix her.

Lignende Indlæg

2 Comments

  • Reply
    Lasse borg
    22. august 2020 at 18:53

    Hej Christine,
    Kan man dyrke forårsløg, salat, spinat, tomater og kartofler i en sommerhushave hvis msn kommer stort set hver weekend? Foreløbig ingen drivhus.
    Spændt på dit svar 😊
    Bedste hilsner fra Lasse

  • Reply
    Christine
    24. august 2020 at 12:40

    Hej Lasse

    Det kan du sagtens. Sørg for at dække jorden, så planterne ikke udtørre i løbet af ugen.

    God fornøjelse med at dyrke grøntsager i sommerhuset 💚

  • Leave a Reply