Vil du gerne dyrke dine egne agurker?
Måske tror du, at man skal bruge et drivhus for at dyrke agurker!
Det behøver du ikke, faktisk er det muligt at dyrke mange lækre sprøde agurker på friland. Det eneste, du skal bruge, er sol, vand og en lun vokse plads – gerne i læ.
Der findes mange forskellige agurk sorter, og der i blandt også nogle, der kan tåle at stå på friland. Typisk har frilandsagurker en eller anden form for pikke, hvorimod dem, der egner sig bedst til drivhuse, typisk er de glatte varianter, bl.a. som dem man kender fra supermarkedet. Den anden store forskel, der er på at dyrke agurker på friland og i drivhus, er mængden og tiden. Drivhus agurker kan være klar til at høste allerede fra juni, hvorimod frilandsagurker først lige er kommet i jorden i juni, og derfor er ca. en måned bagud. Høsten er heller ikke lige så stor fra en plante på friland, som en i et drivhus. (men nu giver agurker, hvis de trives, en overflod af agurker)
Sidst jeg dyrkede agurker i min køkkenhave havde jeg to forskellige agurker; Burpless tasty green og en ukendt sort. Burpless kom i jorden i juni og gav de første agurker i begyndelsen af juli. Den ukendte agurk, såede jeg først i maj, og den kom i jorden slut juli, og jeg skal lige love for at den gav mange agurker i august, og det var tydeligt at se, at jo varmere jorden og luften er, når de bliver plantet ud, jo større er udbyttet af agurker. Så det er igen skam at komme lidt sent i gang.
Sådan dyrker du agurker på friland
I marts går jeg i gang med at så de første frø indenfor i vindueskarmen. Det er vigtigt, at der er sol og lunt, eller kan du risikere at frøene ikke spirer. Det er vigtigt at holde jorden fugtig, men ikke våd. Dette gøres nemmest med en forstøver.
Når spiren har fået sine første 3 blade, og rødderne når bunden af potten, er det tid til at potte dem om. De skal stadig stå i vindueskarmen frem til maj, hvor de kan komme udendørs om dagen, på lune dage.
I juni-juli er det tid til at potte dem ud på friland.
Det er en god idé at give dem en tipi eller lign at vokse op ad, da de eller fylder utrolig meget, når de kryber hen af jorden. Og så er det meget nemmere at holde styr på dem, hvis man giver dem støtte fra starten, ellers står man pludselig med et virvar af sprøde blade og stængler, der let knækker.
Pasning af frilands agurker
Faktisk syntes jeg, at de frilands agurker, jeg har dyrket har været nemmere at have med at gøre, end dem jeg har dyrket i drivhus.
De skal ikke have nær så meget vand på friland, fordi de stikker rødderne dybere i jorden. Kun i tørre perioder og ca. en gang hver anden uge vandede jeg dem med gødningsvand af brændenælder eller kulsukker. Hvis du har dem i en potte, skal de vandes hver eller hver anden dag og en gang om ugen med gødningsvand.
Jeg har ikke haft problemer med hverken meldug, spindmider, bladlus eller andre skadedyr. Da de har luft omkring sig, er de ikke nær så udsatte for skimmel eller sygdoms/skadedyrs angreb.
Der var mere smag og bid i frilandsagurkerne, nok fordi de er mere robuste og vokser langsommere end dem i drivhus.
Undgå bittere agurker
Måske har du før prøvet at dyrke agurker, og har oplevet at nogle af dem blev meget bittere. Det har jeg i hvert fald. Det skyldes, at agurken er gået i gang med at producere frø ,og fordi der sidder han-blomster på planten.
Han-blomster siger du??
Ja, han-blomster på mange sorter kommer der både han- og hun-blomster. Hun-blomsten er den, der producere en agurk, han-blomsten er der for at bestøve hun-blomsten, så planten kan sikre sine gener til næste år (altså producere frø). Hvis man ikke nipser han-blomsterne af, og hun blomsten bliver bestøvet, kan du risikere, at agurkerne bliver meget bittere.
På mange F1 sorter har man sørget for, at planten kun producere hun-blomster.
Sådan genkender du han-blomsterne.
Hun-blomsten sidder for enden af en lille agurk, og det er altid nemt at se. (se billedet her over)
Han blomsten derimod sidder direkte på stænglen og har igen agurk i rumpen. (se billedet her over)
Hvis du alligevel skulle blive i tvivl, så giv blomsterne en dag eller to til at udvikle sig, hvis der stadig ikke er en mini agurk bag blomsten, så nip den af.
De sorter, der danner han-blomster, danner som regel over dobbelt så mange hanner som hunner, så fortvivl ej, hvis de første mange blomster kun er hanner.
Mine 3 favorit agurker, der lykkes for mig hvert år på friland
Burpless tasty green – Meget lækker og sprød agurk med flotte pigge og en god smag. Udbyttet er ikke kæmpe, men bare for smagen er den værd at dyrke.
Tanja – En sprød og lækker agurk med lidt højre udbytte end Burpless, den er mere hårdfør og bedre tilpasset det danske klima.
Crystal Apple – En sød, lille, rund og gul agurk med små fimrehår og pigge. Den danner utroligt mange han-blomster, men bliver ikke så let bitter. Udbyttet er moderat til stor af hængning af, hvor varm sommeren er.
En anden frilands agurk jeg har hørt godt om er Marketmore, den skulle give enormt mange agurker, være meget hårdfør og have en vidunderlig smag.
2 Comments
Nette
4. juli 2018 at 19:34Hej
Hvornår høster du agurkerne, når piggene er væk eller?
Bedste hilsner
Nette
Christine
8. februar 2019 at 14:12Hej Nette
Beklager det sene svar.
Du behøver ikke at vente på at piggene er væk, da de bliver ved med at være der. Man kan høste dem i alle stadier og du kan derfor selv vælge hvor stor/lille din agurk skal være. Jeg plejer at høste dem inden de bliver alt for store, da smagen klart er bedst her.
Christine