Køkkenhaven i maj

Køkkenhaven i maj 2019

Ihh hvor har jeg set frem til maj. Maj er måneden, hvor tomaterne kan bliver plantet i drivhuset og en masse kan sås direkte i køkkenhaven. Nu begynder man virkelig at kunne mærke sommeren, der venter lige om hjørnet.

Som så alle de andre måneder på året er der en masse ting at tage sig til i maj måned. Jeg har derfor lavet en lille liste over de ting jeg skal nå i maj.

Maj’s to do

Spar på vandet og dæk jorden

Efter en tør sommer som sidste år, lærte jeg på den hårde måde at jorddække mine bede, inden det er for sent. Jeg kunne nemlig se at de bede jeg fik dækket i april og maj, klarede sig meget bedre end dem den først fik jorddække senere, eller slet ingen dække.
Jeg har tidligere skrevet et helt indlæg om jorddækkes fordele og hvad du kan bruge til at dække jorden med. Det kan du læse her.

Så direkte

Jeg skal igang med at så en masse direkte i bedene, bla skal jeg så:
Gulerødder
Ærter
Radisser
Rødbeder
Pastinak
Persillerod
Morgenfrue
Tagetes

I drivhuset skal de sidste græskar, squash, agurker, majs og bønner forspires

Plant og læg

Man siger at til mor’s dag kan man plante tomaterne i drivhuset, det er altid en god ide lige at tjekke temp. inden man gør det, men med det milde forår vi har haft i år, tør jeg godt vove pelsen og plante tomaterne indefor de næste par dage. For at tomaterne trives skal der om natten min. være 10c. Jeg har et lille termometer i drivhuset, der holder øje med den varmeste og koldeste temp. De sidste par uger har de koldeste nætter målt 7-8c.

Når jeg planter tomaterne ud, får jeg altid lyst til også at plante agurk og melonerne ud, men her skal jeg lige slå kold vand i blodet, hvis udbyttet skal blive optimalt. Agurk og melon skal man vente med til far’s dag, ellers bliver det for koldt for dem og man får ikke nær så stort et udbytte.

Hvis du som jeg har forspiret, rødbede, forårsløg, salat mm. så kan du roligt plante dem ud i køkkenhaven nu.

Det samme glæder løg, både forspirrede og sætte løg kan komme i jorden nu.

Lav og giv plads til insekterne

Hvis du gerne vil slippe for kæmpe angreb af bladlus, spinde-mider og skadedyr, eller ihvertfald minimere angrebet, så er det en god ide at sørge for gemmesteder og hjem til nyttedyr som tudser, mariehøns, pindsvin, svirrefluer, bier, sommerfugle, regnorme, fugle og alle de andre have venner.

Det kan du bla. gøre ved at lade dele af din have vokse vildt, lade grene og stammer ligge, plante og så blomster der er velegnet til at tiltrække, sørge for at der er vand tilgængeligt og stoppe med at bruge gift i haven. Jeg har lavet et lille inspirations galleri med billeder fra min have, med de kroge jeg har indrettet til indsekhoteller

Nyd og hyg

Jeg er alt for dårlig til at tage mig tiden til at nyde min have, der er jo altid lige noget der skal klares. Men i år har jeg aftalt med mig selv at jeg skal blive bedre til det, så det er kommet på min to do liste, for at minde mig om at nyde min dejlige have.

Lignende Indlæg

No Comments

Leave a Reply