En skygge køkkenhave, et optimist eksperiment.
Vi kan alle blive enige om at den optimale plads for en produktiv køkkenhave er i solen, men jeg har taget udfordringen op og forsøger mig med at dyrke grønsager på en skygge fuld plads i haven.
Så kan det nu også lade sig gøre at dyrke grønsager i skygge?
Tjo, tja, måske….
Det er klar at selvføgelig kan jeg ikke dyrke alle slags grønsager, høsten bliver formentlig mindre og senere end normalt.
Men jeg har ikke noget at tabe, da det området jeg har viet til test af en skygge køkkenhave, manglede et formål. Så inden jeg gik i gang med at plante blomster, som jeg ved ville kunne klare det, så syntes jeg at det var værd, at forsøge mig frem med grønsager.
Og hvordan finder man så frem til, hvilke grønsager der muligvis vil gro i skygge
Jo, skal du se jeg har søgt og søgt på nettet, for at finde frem til andres erfaringer med at dyrke grønsager i skygge, men jeg må erkende, at ikke mange har taget den udfording op.
Et par finger præg til, hvad der vil gro i skygge eller rettere, hvad der tåler skygge, nåede jeg da frem til.
Man siger at hvis man dyrker grønsagen for deres rødder, frugter eller bær så skal de have fuld sol
Hvis man dyrker grønsager for deres blade, stilke eller spire så tåler de skygger eller halv skygge
En anden tommelfinger regel er, at jo mørkere blade, jo bedre klare den skygge
Hvilke grønsager kan man dyrke i skygge
Her er de grønsager jeg vil forsøge mig med at dyrke i skygge
Kartofler – Jeg har læst om andre er med succes har dyrket kartofler i halvskygge
Salat – Da det jo er for deres blade man dyrker dem
Kål (Korsblomst familien) – Kål skulle kunne klare skygge, da kål oftes dyrkes om efteråret og vinteren er de van til mindre sollys og varme
Persille – Den skulle være en sikker vinder
Porrer – Jeg syntes at have læst et sted at de tåler skygge, derfor kommer de man på listen
Spinat – Igen de dyrkes for deres blade
Skovjordbær – Dette skulle også være en sikker vinder (navnet giver den næsten væk)
Ramsløg – Trives i skovbunden og det skulle derfor ikke være noget problem
Radisser – Udvikles hurtigt og skulle kunne klare at stå i skygge eller halv skygge
Ærter – Jeg tror aldrig at vi kan få af dem, derfor vil jeg forsøge om ikke det kan lykkes
Mynte – De vokser som ukrudt i haven, så derfor tænker jeg at de kan kæmpe lidt med alt det ukrudt der vokser omkring bedene
Hvis jeg lykkes med nogle af disse grønsager udvider jeg til næste år med
Asparges
Bladbede
Rødbede
Rarbarber
Skygge køkkenhave test området – Sådan er det sat sammen
Skygge køkkenhaven består af 6 højbede, lavet af pallerammer og fyldt med dejlig nærringsrig jord.
Bedene er placeret, sådan at alle bede får ca. et par times morgensol (I hvert fald her i foråret)
Resten af dagen står de i skygge
Omkring bedene har vi lagt flis, som vi selv har produceret af alt det gren afklip vi havde. Det ser skønt ud og så holder det ukrudt nede.
Sådan ser eksperimentet ud efter en måned
Ja, jeg har allerede tyv startet på min skygge køkkenhave og ”glemt” at fortælle jer om det
Sorry jeg har haft mega travlt
I to af de 6 bede har jeg lagt kartofler, Ditta og Hamlet. De er allerede kommet fint op og ser ud til at klare den.
I de to forreste lave bede har jeg plantet persille, sået forskellig salat, radisser og porrer.
Radisserne skyder frem i lynets hast, fuldstændig i samme tempo som i min køkkenhave.
Salaten spirer og står nu med de små første kimblade.
Porrer er langsomme til at udvikle og spire, men nogle få har allerede valgt at vise fanen.
De sidste to højbede er til kål i alverdens afskygninger
Jeg havde allerede forspiret en masse kål, som jeg har plantet i jorden og indtil videre vokser de som de skal. Imellem rækkerne med kål, har jeg for et par dage siden sået honningurt og tallerkensmækkere, honningurten spirer allerede lystigt.
2 Comments
Stine
21. september 2020 at 11:15Hej.
Jeg har med interesse læst at du planlagde skyggehave tilbage i 16. Og nu er jeg nysgerrig efter at vide hvordan dit eksperiment gik.
Christine
22. september 2020 at 9:39Hej Stine
Det gik bedre end forventet.
Kartoflerne var helt klart det der klarede sig bedst, høsten var 2/3 af normalt, hvilket jeg var meget overrasket over.
Persille fungerede også perfekt. Det voksede lidt langsommere end normalt.
Kålen voksede også rigtig godt, langsomt som med persillen, men godt.
Mynte og skovjordbær vokser stadig på stykket, som ikke længere er en skygge plads.
Porre og ærter nåede jeg ikke at så, da det hele var noget længere om at vokse end tiltænkt.
Gulerødder, salat og radiser blev slet ikke til noget. Gulerødderne spirede og så stoppede de med at vokse. Radiserne spirede næsten ikke. Salaten blev spist af snegle, så fik slet ikke en chance.
Imellem kålen såede jeg honningurt og tallerkensmækker, som begge voksede rigtig fint.