Vinteren er over os og med den, er der kommet en masse regn og kulde. Drømmene om foråret, sommeren og efterårets have har længe presset sig på. Heldigvis tillader vejret, at man med god samvittighed kan sidde inde døre og planlægge næste sæson i haven.
Jeg har samlet en lille liste med de ting, jeg bruger december, januar og februar på.
Planlægge bedene – sædskifte, nye grøntsager og gengangere.
Måske har du oplevet, at udbyttet bliver mindre og mindre, og grøntsagerne mere plaget af skadedyr. Dette skyldes jordtræthed og kan afhjælpes med bla. at overholde en sædskifteplan.
Sædeskifte er en god ide, hvis du vil undgå, at sygdomme ophober sig i jorden.
Hvad er sædskifte?
Sædskifte er en rotation af afgrøder i køkkenhaven og er en økologisk køkkenhaves bedste ven mod sygdomme og skadedyr.
Hvor skal kartofler, kål osv. dyrkes i år for at overholde sædskiftet
For at vide, hvordan du inddeler en sædskifteplan, er det vigtigt at vide, hvilke familie de enkelte planter tilhører
Plantefamilier i køkkenhaven
De 5 vigtigste familier
Ærteblomst – Ærter, hestebønne, bønner og kløver mm.
Korsblomst (Brassica) – Hoved kål, rosenkål, grønkål, kinakål, blomkål, broccoli, kålrabi, kålroe, majroe, knudekål, radise, strandkål, karse, raps, sennep og rucola mm.
Natskygge – Kartoffel, tomat, chili, aubergine og tomatillo mm.
Skærmplante – Gulerod, pastinak, bladselleri, knoldselleri, persillerod, fennikel, persille, kørvel, dild og koriander mm.
Løg (Allium) – Kepaløg, skalotteløg, hvidløg, porre, forårsløg og purløg mm.
I min køkkenhaven har jeg bygget højbede, så jeg nemt kan planlægge rotation, og så synes jeg, det er flot med højbede.
Det er en gode ide at inddele køkkenhaven i 3-4 sektioner/bede. Med højbede eller afgrænsede bede er det nemmere at overskue et sædskifte og sikre, at f.eks. kål og kartofler ikke dyrkes på samme plads.
I grove træk inder deler man et sædskifte sådan
Bed 1 – Korsblomstfamilien
Bed 2 – Ærteblomstfamilien
Bed 3 – Skærmplante familien
Bed 4 – Natskygge familien
Mono- og blandingskultur
Her er et eksempel på blandingskultur fra køkkenhaven, hvor et stykke bar jord foran de nye bede blev plantet til med agurker, græskar, persille, rødbede, tagetes, morgenfrue, solsikker og meget mere. Det var ikke kun smukt at betragte, men også et slaraffenland for insekter, bier og fugle.
Monokultur i køkkenhaven er ikke naturligt, derfor er blandingskultur værd at overveje. Fordelene ved blandingskultur er større udbytte, sundere afgrøder og færre angreb fra skadedyr.
Sædskifte med blandingskultur i en økologisk have er vejen frem. Dyrkes planter fra samme plantefamilie ikke oftere end hvert 4. år, på samme plads, kan man minimere risikoen for plantesygdomme, skadedyr og jordtræthed betragteligt.
Men blandingskultur har kun fordele, hvis man blander de rigtige planter. Planter påvirker hinanden, og derfor trives nogle i hinandens selskab, hvor andre mistrives. Typisk vil planter fra samme familie mistrives f.eks. ærter og bønner, tomater og kartofler eller løg og porrer. Gode naboskaber kan være majs, bønner og squash, løg og gulerødder, hestebønner og kartofler eller hvidløg og jordbær. En hurtig søgning på nettet vil give en liste over gode og dårlige naboplanter.
No Comments