Tøse & have weekend


Weekenden har budt på rigtigt efterårsvejr, med vind der næsten kunne blæse os væk og en masse regn, heldig vis kun i korte byer, så vi kunne holde en lille pause imens det værste regn og vind ruskede haven. Men lidt efterårs vejr kan ikke slå os ud af kurs og det er nu også dejligt når man arbejder hårdt i haven, at solen ikke bager ned, så man er ved at smelte.

Fredag, havde min mor og jeg fri og der var det vidunderligt vejr, så vi kunne gå i haven hele dagen i shorts og en lille top og rydde bede for ukrudt og klippe nogle alt for vildt voksende buske til, så de til næste år forhåbentligt busker sig igen 😀 Efter en hel dagen i haven var vi totalt udmattede og sluttede aftenen af med at se en rigtig hygge film, der helt tilfældigt handlede om have (A Little Chaos), den var super god og kan klart anbefales 😀

Da vi vågende lørdag var det koldt og regnede, så vi blev enige om at det var ”uartig” vejr, hvor vi kunne tage i nøjjh, ihhhh, arj, wow Plantorama og blive inspireret og måske forkæle os selv med nogle fine blomster til haven 😀 Vi vidste at det ville være rigtig farligt at gå og kigge på alle de smukke blomster, som vi kunne købe os fattige i, men vi hygger os altid med at lade drømme og ideer flyve vildt. Og det blev da også til en revet pengepung (godt David var i Nice), en masse smukke blomster og nye ideer til haven :O Bla. har vi købt vores første æbletræ til at starte en lille æble & pære plantage i bunden af haven, hvor der nu vildt vokser brændnæller, brombær, buske og ukrudt, i en stor pærevælling, men da det ”dækker” for de meget store huller der er i hækken, får det lov til at blive til at vi igen har fået en fin fyldig hæk, men kan vi godt i det små starte på at plante nogle æble og pære træer, så det ikke bliver helt tomt og bart når hækken en dag er klar.

Som to små børn der glæder sig til jul, kørte vi mod sommerhuset med bilen fuld af planter, totalt klar til at plante dem ud i haven og gå og nusse om de bede vi har fået ryddet for ukrudt og vildt voksende planter/buske. Når vi først går i gang er vi slet ikke til at stoppe igen, så vi fik flyttet en busk, ryddet et helt bed mere, plantet alle de smukke blomster og startet vores lille plantage, smurt ind i mudder blev vi da også, er det ikke noget med at det er godt for huden ?. Da vi til sidst ikke kunne mere fik vi os et velfortjent varmt bad, noget god mad og så var vi ligge til at smide i puttekassen zzzzZzzZzzzZzZZZ.

Søndag var vi helt færdige da vi vågnede, så vi blev enige om ”bare” at rydde lidt op efter bygge arbejdet (nyt tag, vinduer osv.) og få trimmet de steder som var blevet lidt forsømt.
Det startede da også stille og roligt med at rydde den ene terrasse for søm, skurer, nedløbsrør, blade og rod og da vi kom til den store terrasse startede vi da også med at rydde for søm osv. men blev hurtige enige om at klippe en rosen busk, der havde fået rosen rust ned og rydde rundt om den for oregano og citronmelisse, men det så så godt ud når den var klippet ned at vi tog en hurtig beslutning, gik en lille smule amok og 1..2..3.. så var den gravet op og hullet blevet fyldt ud med fliser og wow, hvor det åbnede terrassen op og ja det lyder lidt fjollet fordi det ikke var en særlig stor rose, men der kom så meget mere lys på terrassen efter at den var blevet gravet op. Vi blev helt grebet af stemingen og gik i gang med at plante hortensia i et tomt bed foran soveværelset og det var lige som om at vi ikke helt kunne stoppe med at fjerne de ting i haven der har irriteret os, så fanden tog ved os og vi blev enige om at save en stamme der står i midten at haven lidt ned, da der var en MEGET stor, lang og helt død, gren der sad og bare så underlig ud.
Jeg fandt en sav frem og imens prøvede min mor om hun kunne knække grenen af, men efter et par ihærdige forsøg med at hænge sig i grenen gav den sig næsten ikke og hun blev helt overmodigt og sagde at jeg da også sagtens kunne hænge i grenen uden at den knækkede, noget tvivlsom tog jeg fat i grenen og løftede benene med en forventning om at jeg ville falde til jorden med et brag og ganske rigtigt knækkede den og jeg endte i det våde græs, skrald grinende med en kæmpe gren over mig. Det gik meget hurtigere end vi havde regnet med og vi gik derfor i gang med at grave en buksbom, der var blevet alt for stor op, for at give lys og luft til en stor hortensia og det fik vi også meget sjov ud af fordi den ikke ville give sig, så vi måtte i gang med økse for at cutte roden og for at kunne det skulle busken jo ligge ned, det eneste rigtige at gøre er jo at sætte sig op på busken 😉 (måske ikke, men sjovt var det) og væk kom buksen .

Alt i alt en helt fantasistik tøse weekend i sommerhuset, med grin, ballade, hygge og sjov i lange baner, der minder en om at leve i nuet og huske at have det skægt, fordi vi har jo kun det skæg vi sidder på (med mindre ladyshaveren tog det i morges)

Jeg håber at i også kan have lidt sjovt ud af at gå i haven, det behøver jo ikke være så seriøst det hele.

 

Lignende Indlæg

No Comments

Leave a Reply