Jeg er blevet ramt af havekløen, du ved den der får fingrende til at længes efter at komme i jorden.
Måske kender du det? Vi er i begyndelsen af februar, det er stadig koldt, i dag sner det sågar og det er bestemt ikke have vejr. Det følelse som evigheder siden jeg var i haven og mine fingre klør, for at komme i gang igen.
Jorden i haven er frosten og opgaverne udendørs er små. Men på en eller anden måde skal kløen stilles.
Sådan forsøger jeg at afhjælpe havekløe
- Planlæg havesæson 2017
Jeg er i fuld gang med planer om at udvide køkkenhaven. Dertil skal der laves planer over hvad der skal dyrkes, hvor og hvordan. - Forspir
Der er ikke meget at forspire i februar, men måske lige nok til at stille trangen til jord under neglene. Du kan bla. så chili, peberfrugt, løg, skovjordbær, salat, porre, pibeløg, ærter, rødbeder, radisser og spinat. - Bliv inspireret
Læs et par gode have bøger, tjek diverse blogs, havenyt.dk eller tag ud og besøg en dejlig vinterhave.
Jeg kan varmt anbefalede disse bøger, Camillas køkkenhave (af Camilla Plum), Den selvforsynende have (af John Seymour) & Økologisk have (af Jens Juhl & Sølva Falgren).
- Kig tilbage
Skriv ned hvad der gik godt, knap så godt og rigtig skidt. Så kan du lave om på det i år.
Jeg tager tusindevis af billeder af haven hele året igennem og det er altid sjovt at kigge tilbage. Men pas på, for meget kiggen på billeder af sommer kan forværre kløen. - Bestil frø, løg, rødder og kartofler
Hvis du ikke allerede har bestilt frø og rødder til haven, så er februar det perfekt tidspunkt. Allerede nu kan kartoflerne ligges til at spire et lyst og køligt sted . - Rengør
Vask alle potter, underskåle og plante udstyr. Så er de klar til brug og fri for sygdomme. Det lyder måske kedeligt, men det er så dejligt at kunne starte sæsonen med rent udstyr.
No Comments